Romantikselskaber uden for Norden

North American Society for the Study of Romanticism (NASSR)

The North American Society for the Study of Romanticism (NASSR) blev stiftet i 1991 på University of Western Ontario som et forum for diskussion af forskellige teoretiske tilgange til romantiske værker inden for alle genrer og discipliner og af alle emner af relevans for den internationale og interdisciplinære romantikforskning. NASSR afholder en årlig international konference og udgiver tidsskriftet European Romantic Studies.

 

Japan Association of English Romanticism (JAER)

Japans organisation, der formidler den engelske romantiske litteratur. Organisationen afholder årligt en større konference. 

 

Romantic Studies Association of Australasia (RSAA)

RSAA blev stiftet på Universitetet i Sydney i 2010 og har som deres fokusområde at formidle studiet af den litterære, kunstneriske, politiske og videnskabelige kultur fra "Den lange romantiske periode" (ca. 1750-1850) via universiteter, skoler og samfundet i Australien og New Zealand. 

RSAA afholder hvert andet år en konference samt afholder foredrag og workshops. RSAA faciliteter et forum for diskussioner af britisk, europæisk og amerikansk kultur fra 1700- og 1800-tallet, og RSAA anvender forskellige teoretiske tilgange og fokuserer på forskellige genstandsområder så som litteratur, visuel kultur, historie, billedkunst, musik, teater, religion, filosofi, videnskab og politisk økonomi.     

 

The British Association for Romantic Studies (BARS)

The British Association for Romantic Studies (BARS) er Storbritanniens førende nationale selskab til fremme af romantikstudier. BARS afholder en international konference hvert andet år. The BARS Review bringer anmeldelser af nye monografier, antologier, udgivelser og andre værker om litteratur, historie og kultur i den romantiske periode, bredt defineret. Udkommer to gange om året, forår og efterår. BARS Review kan tilgås via dette link.

 

German Society for English Romanticism

Trods navnet er The German Society for English Romanticism (GER) ikke kun dedikeret til forskning i alle aspekter af britisk romantik, men også i europæiske og amerikanske varianter af romantikken. GER er i stigende grad blevet et forum for forskere, der arbejder  krydsfeltet mellem litteratur, filosofi, kunsthistorie og kulturstudier. Selskabets hovedanliggende er dog litteraturen, bredt defineret. 

 

Societé des études romantiques et dix-neuviémistes (SERD)

La Société des études romantiques et dix-neuviémistes (SERD) har til formål at samle forskellige aktiviteter, der vedrører det 19. århundrede. Selskabet er resolut tværfagligt og indbefatter litterater, lingvister, historikere, kunsthistorikere, musikologer, filosoffer og andre. Dets formål er at fremme og udbrede forskning på disse områder.